Trivsel
TRIVSELSMÅLING FOR BROBY FRISKOLE 2024
I januar 2024 har vi gennemført en trivselsundersøgelse for 0. – 3. klasse samt 4. – 9. klasse. Til at udføre undersøgelsen har vi anvendt defgo, der benytter de samme spørgsmål og opbygning som Undervisningsministeriets Trivselsværktøj. PDF’erne nedenfor opsummerer de overordnede resultater samt giver forklaringer og baggrundsviden omkring undersøgelsen.
Hvad er trivsel?
“Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske en følelse af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet” (Den store danske, Gyldendal).
Der er udarbejdet fire indikatorer, som fortæller noget om trivslen. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, der især kan være behov for at arbejde videre med.