Vil du være vores kollega frem til sommer?

Vi søger fra uge 10 en dygtig og engageret lærer.

Du skal kunne undervise i dansk i 1. og 4. klasse samt eventuelt idræt.

Kunne det være noget for dig bedes du kontakte afdelingsleder Peter Møller Nielsen pmn@brobyfriskole.dk hurtigst muligt for en evt. samtale.

Udover fagene har vi følgende ønsker:

Du skal kunne praktisere klasseledelse, være robust og have faglige ambitioner samt have lyst og / eller erfaring med at arbejde med relationspædagogik
Du skal være indstillet på et tæt fællesskab med elever, forældre og kolleger

Hvem er vi:
Broby Friskole er en del af en kombineret skole med tilhørende efterskole fordelt med 150 elever i efterskolen og 200 glade og velfungerende børn i friskolen. Vi har en fuld integreret SFO med ca. 80 børn og tilbyder børnehaveklasse til 10.klasse.

Vi ligger ca. 20 km fra Odense og Fåborg og tilhører Fåborg/Midtfyn Kommune.

Broby Friskole er en grundtvig/koldsk friskole og har det sidste år arbejdet med nye visioner og en pædagogisk strategi for fremtiden. Du vil derfor møde en udviklingsorienteret skole, som arbejder efter at skabe den bedst mulige skole for vores børn og unge. Kulturen på Broby Friskole er uhøjtidelig, tillidsfuld og med fokus på fællesskabet. Vores medarbejdere er engagerede og ambitiøse og vi har det seneste år uddannet alle medarbejdere i ICDP.

Hvad får du:
Da vi er en kombineret skole med en tilknyttet efterskole får du gode faciliteter og mange gode kollegaer på en skole med over 50 ansatte.
Du får en værdibaseret arbejdsplads med plads til gode initiativer
Du får 200 positive, livlige og livsbekræftende børn i din hverdag
Et fagligt og pædagogisk miljø med stor mulighed for sparring og udvikling

Stilling ønskes besat fra 1/3.-2020 til 30/6. - 2020 og har en beskæftigelsesgrad på 70 procent. Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.