Fagplan for faget geografi.

Undervisningen i geografi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • globale mønstre
  • naturgrundlaget og dets udnyttelse
  • kultur og levevilkår

Arbejdsmåder og tankegange.
De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 7.-9. klassetrin både i faget, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger.
Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart.
Geografiske sammenhænge kan fx være, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilkårene i et område er påvirket af levevilkårene andre steder i verden og selv påvirker andre områders levevilkår.

Emnerne omfatter følgende typer:

  • regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel
  • globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi, produktion og handel
  • problemstillinger, fx økonomisk udvikling, befolkningseksplosionen eller ressourceforbrug og miljø.

Emnerne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner, folkeslag og kulturer med forskellige traditioner og værdier. Den samlede undervisning skal belyse Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske sammenhænge.
Planlægningen skal i øvrigt tage hensyn til, at eleverne skal kunne anvende det, de lærer, i andre sammenhænge. Dette indebærer, at det enkelte emne har sammenhæng med både foregående og efterfølgende emner.

Praktiske aktiviteter og undersøgelser er en vigtig og naturlig del af undervisningen i geografi, bl.a. i forbindelse med besøg på forskellige lokaliteter.

1. forløb 7.-8. klassetrin (Kan være nødvendigt da eleverne ikke har modtaget geografiundervisning hvor de kommer fra)

Globale mønstre

Undervisningen bygger på elevernes kendskab til og forståelse af globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier.
De globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at danne sig et billede af større mønstre og sammenhænge i verden, da naturforhold og levevilkår i det enkelte land og for det enkelte folk ofte er resultat af sammenhænge, der rækker langt ud over det aktuelle område. Arbejdet med de globale mønstre og sammenhænge inddrager navngivne holdepunkter, der fremmer færdighed i at orientere sig sikkert på verdenskortet.

  • Undervisningen omfatter især:
  • Klimazoner og plantebælter
  • Det globale vandkredsløb
  • Det primære vindsystem
  • Fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv
  • Befolkningens og storbyers fordeling i verden
  • Fordelingen af verdens ressourcer og råstoffer, herunder forskellige produktionsformer
  • Kommunikation, varestrømme og transport
  • Fordeling af i- og ulande i verden.
  • Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen bygger på elevernes kendskab til naturen og naturgrundlaget samt observationer og målinger fra ekskursioner og skolen.
Naturen er dynamisk og i konstant forandring under påvirkning af forskellige processer. Resultatet af disse er grundlaget for menneskets udnyttelse af naturen. Derfor er en indsigt i naturgeografiske begreber og fænomener central. Udnyttelse af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen, og bæredygtighed bliver i denne sammenhæng et centralt begreb.

Undervisningen omfatter især

  • Hovedpunkter i Jordens udviklingshistorie og geologiske processer og kredsløb
  • Baggrunden for årstidernes skiften, tidevandet og havstrømmene
  • Forskellige årsager til temperaturforskelle, vinde og nedbør samt deres sammenhæng med klima- og plantebælter
  • Det danske naturlandskabs dannelse, former og egenskaber
  • Muligheder for landbrugsproduktion og råstofudvinding forskellige steder i verden
  • Forskellige produktionsformer i forhold til den teknologiske og økonomiske udvikling
  • Vandkredsløbet og menneskers anvendelse af vand forskellige steder i verden.

Kultur og levevilkår

Undervisningen bygger på elevernes kendskab til menneskeskabte forhold.
Levevilkår er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser. Menneskers levevilkår overalt i verden er under påvirkning af hinanden og gensidigt afhængige og dermed i konstant forandring.
Levevilkår er et af fagets centrale begreber. Der skal arbejdes med andre kulturer og forholdet mellem forskellige stater og mellem forskellige folkeslag. Undervisningen bør inddrage problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden.

Undervisningen omfatter især

  • Byers udvikling, opbygning og funktioner i Danmark
  • Byers udvikling i sammenhæng med befolkningsudvikling
  • Forskellige kulturers værdier og traditioner bl.a. i forbindelse med kulturmøder
  • Levevilkår i udviklingslande samt årsagerne til fattigdomsudvikling
  • Politisk, økonomisk, militært og humanitært samarbejde mellem lande
  • Ressourcemæssige og økologiske problemer i forbindelse med en bæredygtig udvikling.

Arbejdsmåder og tankegange.
Undervisningen bygger på praktiske undersøgelser ud fra egne ideer og hypoteser. Samspillet mellem teori og praksis og vurdering og formidling af stoffet er centralt.
Geografi handler om den konkrete omverden. Fagets redskaber anvendes til undersøgelse og beskrivelse af den nære og fjerne omverden og samspillet herimellem. Undervisningen skal give mulighed for varierede arbejds- og udtryksformer.

Eleverne skal arbejde med at:

  • Beskrive, sammenligne og vurdere geografiske forhold
  • Aflæse informationer på forskellige korttyper - herunder topografiske kort samt fysiske og tematiske atlaskort
  • Aflæse og tolke informationer fra globus samt satellit- og flyfotos
  • Iagttage landskab og bebyggelse og fremstille enkle kortskitser ud fra iagttagelserne
  • Anvende principper for korttegning i forbindelse med fremstilling af kort
  • Lokalisere verdensdele, lande, byer og andre områder på kort og globus
  • Undersøge og registrere temperatur, vind, nedbør, trafik, arealbenyttelse o.l.
  • Anvende geografiske databaser, elektroniske atlas samt andre informationsteknologiske hjælpemidler.
  • 2. forløb - 9. klassetrin

I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i første forløb, men der tilstræbes en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere samt tage stilling og formidle stoffet.

Globale mønstre

Undervisningen bygger videre på elevernes forståelse af og evne til at forklare globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier, samt elevernes evne til at anvende denne viden i nye sammenhænge.
Eleverne skal bruge deres viden om de globale mønstre, når de analyser elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får et samlet billede af større mønstre og sammenhænge i verden, så de kan orientere sig sikkert på verdenskortet og perspektivere og analysere natur- og kulturforhold forskellige steder.

Undervisningen skal gøre eleverne i stand til at:

  • Arbejde med naturgeografiske mønstre i større sammenhænge
  • Analysere menneskers bosættelse
  • Se sammenhængen mellem industrilokalisering og økonomi.
  • Forstå naturgrundlaget og dets udnyttelse
  • Erhverve sig viden om menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de naturlige forandringer der indgår i elevernes perspektivering af ændringer i tid og rum.
  • Gennem kendskab til naturens forandring og menneskers påvirkning af naturens stabilitet får eleverne mulighed for at gå i dybden med forskellige interessemodsætninger. Ud fra tilegnet viden får eleverne mulighed for at analysere forskellige levevilkår og udnyttelse af naturgrundlag.
  • Kunne forklare geologiske ændringer forskellige steder på Jorden
  • Kunne forklare klima og klimaændringer
  • Erhverve sig viden om Isens dannelse af landskaber
  • Erhverve sig viden om naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på Jorden.
  • Erhverve sig viden om kultur og levevilkår

Eleverne skal kunne bruge deres kendskab til menneskeskabte forhold til en større forståelse af og stillingtagen til samspillet mellem natur og menneskeskabte omgivelser.
I arbejdet med menneskers levevilkår kan eleverne få anvendt deres viden til analyse af problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden.
En forståelse for politiske beslutninger vil kunne indgå i forklaringer og arbejde med interessemodsætninger.

Undervisningen omfatter især:

  • Konsekvenserne af byvækst og befolkningsudviklingen
  • Forståelse af betydningen af forskellige erhverv og levevilkår
  • Forskellige kulturers levevilkår og værdier
  • Konflikter og politiske bestemte konfliktløsninger
  • Konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre.

Arbejdsmåder og tankegange

Det er gennem elevernes egne analyser og anvendelse af viden, at de får størst udbytte af undervisningen.
I arbejdet med planlægning, gennemførelse og formidling lægges der stor vægt på vurdering. Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt.

Eleverne skal arbejde med at:

  • Begrunde egne problemstillinger om geografiske forhold
  • Analysere og se mulige konsekvenser af udnyttelse af naturen
  • Bruge kort og globus i det selvstændige arbejde
  • Bruge måleinstrumenter formålstjenligt
  • Anvende bearbejdede data og fremstille grafiske afbildninger og udforme tekster ved hjælp af regneark og tekstbehandling i forbindelse med egne undersøgelser og ved analyse af statistiske oplysninger.