Fagplan for faget madkundskab

Det overordnede formål med undervisningen i madkundskab er, at eleverne tilegner sig en teoretisk viden og en praktisk kunnen, som hjælper dem til at tage aktivt og ansvarsfuldt del i det arbejde, der knytter sig til hjemmet.

Faget lægger op til en praktisk, eksperimenterende og skabende virksomhed både for den enkelte og for den enkeltes samspil med andre. Fællesskabet er vigtigt og undervisningen skal bidrage til, at eleverne netop oplever fællesskab og samarbejde som noget værdifuldt, der bygger på ligeværd og tolerance.

Desuden skal faget gennem æstetiske og sansemæssige oplevelser bidrage til at udvikle elevernes selvværd og livsglæde.

Undervisningen tilskynder elevernes forståelse af egen og andres kulturer, som ofte kommer stærkt til udtryk i udførelsen af de opgaver, der knytter sig til hjemmet.

Der undervises i hjemkundskab i 5. og 6. klasse og undervisningen planlægges med tanke på følgende fire overordnede områder:

  1. Mad, måltider og livskvalitet
  2. Fødevarer og håndværk
  3. Forbrug, miljø og ressourcer
  4. Hygiejne og sundhed.

Slutmål for faget madkundskab efter 5. og 6. klassetrin:


1. Mad, måltider og livskvalitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:

  • vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
  • give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter
  • sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
  • vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier
  • beskrive forskellige madkulturer
  • overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.

2. Fødevarer og håndværk
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:
planlægge indkøb og arbejdsproces

  • sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
  • undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi
  • tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder samt turde forholde sig frit og eksperimenterende til disse
  • bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler
  • give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
  • nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.

3. Forbrug, miljø og ressourcer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:

  • vurdere en vare ud fra en varedeklaration
  • sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner
  • finde frem til relevante forbrugerinformationer
  • forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser
  • tage kritisk stilling som forbruger.

4. Hygiejne og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:

  • håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne
  • opbevare fødevarer korrekt
  • forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask
  • forklare hygiejnens betydning for egen sundhed.

1. Mad, måltider og livskvalitet

Undervisningen i madkundskab omhandler et livsområde, som eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de forskellige erfaringer, som eleverne har hver især.
I den første undervisning præsenteres eleverne for mange forskellige råvarer. De tilbereder enkle retter og måltider, og der tales om syns-, duft- og smagsindtryk.
Der arbejdes med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider både ud fra en sundhedsmæssig og en forbrugsmæssig vinkel. Eleverne undersøger, diskuterer og arbejder også praktisk med historiske retter, mad til fest, traditioner og højtider og retter fra andre kulturer.
Når eleverne tilbereder og spiser måltidet er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på måltidets sociale betydning og på, at man i hjemmet og også i andre sammenhænge har et fælles ansvar for både forberedelsen og gennemførelsen af måltidet samt den nødvendige efterfølgende oprydning.

2. Fødevarer og håndværk

Det kendskab, som eleverne allerede har til forskellige fødevarer, udnyttes. Efterhånden lærer de gennem det praktiske og konkrete arbejde flere og flere fødevarer og deres anvendelsesmuligheder at kende.
De elementære madlavningsteknikker, fx stegning, bagning og kogning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde.
Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne selv eksperimenterer med forskellige produkter. Sammenhængen mellem produktionsformer, pris og kvalitet vurderes.
I forbindelse med tilberedning og præsentation af forskellige typer af retter bevidstgøres eleverne om, at konsistens, nydelse, anretning og servering har betydning for den smagsmæssige oplevelse.

3. Forbrug, miljø og ressourcer

Undervejs i det praktiske arbejde lærer eleverne at læse en varedeklaration. De oplysninger, som deklarationen giver, diskuteres og vurderes.
Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med madlavning, rengøring og indkøb præsenteres og diskuteres.

4. Hygiejne og sundhed

Forskellige råvarers krav til opbevaring og håndtering undersøges gennem enkle, praktiske forsøg med fx mikroorganismer, temperatur og pH-værdi.
Som en naturlig del af undervisningen lærer eleverne om betydningen af håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt om vigtigheden af at adskille råvarer og at opvarme og afkøle korrekt.
Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer og disse forholds betydning for sundhed og livskvalitet indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser.